Ungdomsskolens nye blad er på gaden fra midten af august!
Ungdomsskolen uddeler i august 2011 ungdomsbladet UNG 2650 på skolerne til alle unge i Hvidovre: fra 6. klasse til 18 år.
DU kan også hente et eksemplar på biblioteket eller i din klub.
Hvis du ikke har fået bladet i midten af september måned, kan du ringe til Ungdomsskolen og høre om vi har flere.
Bladet indeholder en masse fotos fra året, der gik.
Desuden er der oversigt over alle vores mange tilbud indenfor boglige fag, den særlige pakke til afgangsprøve, sport, kost & motion, kreative fag eller weekendhold & rejser.
Husk at der skal være en * ved holdet, hvis du er 6. eller 7. klasses elev.
I år har vi udvidet vores tilbud med mange boglige fag - især målrettet afgangsprøven 2012.
Der er stadig mange muligheder for at deltage i kreative aktiviteter og masser af sport og motion.
Der er kommet nye tilbud i weekenderne: allerede i efterårsferien er der mulighed for at komme med på en hyttetur for søde tøser. Vi tilbyder også weekendkursus med Foto, Unikaporcelæn, eller Spansk-workshop.
